... a legal alien...
A Dane in L.A.
Welcome to the Hotel California: Den første måned.
Drinking in L.A.: Anden måned.
L. A. Woman: Tredje måned.
If You Are Going to San Francisco: Fjerde måned.
14 december 2001, Los Angeles:
Copenhagen, here I come!
9 december 2001, Los Angeles:
Så er der kun fem dage til jeg tager hjem igen, det skal nu blive rart at komme hjem og hænge ud sammen med alle de gamle rødder, se familien etc.
Frdag tog Kerstin og jeg på stranden (der var ikke andre der havde tid...). Generelt set er det for varmt til den slags, men fredag var en undtagelse, med ca 27 C. Det er lidt underligt at ligge på en strand og nyde solen... i december.
Jeg går også og venter på et par flyttekasser med tøj m.m. som mine forældre sendte for ca 6 uger siden. De burde være dukket op for længst, men det amerikanske postvæsen er ikke så velfungerende i øjeblikket. I de flyttekasser lå bla. en del af mit vintertøj. Ok, det er ikke noget problem herovre, men det kan godt gå hen og blive koldt når jeg tager hjem til CPH.
5 december 2001, Los Angeles:
Så er det endelig ved at være eksamenstid, det burde give mig mulighed for at slappe af igen (ja, jeg ved godt at det lyder paradoksalt...).
Jeg er ved at genopbygge et stereoanlæg, har købt en receiver og et par højtalere, men højtalerne kommer først om et par dage, så indtil videre må jeg bruge høretelefoner. Jeg regner med langsomt at opgradere systemet hen ad vejen.
Og nu hvor vi er nået til december er folk så småt ved at gå i jule-mode. Jule-muzak i supermarkeder lader åbenbart til at være universelt gyselig verden over, selvom der er små variationer, dvs. udskift Erik Påske med en tilfældig Countrysanger.
Hvis I får mulighed for at gå i biffen og se Amelie er den afgjort anbefalelsesværdig. Samme instruktør som "De fortabte børns by" og "Alien 4". Den nye Star Trek tv-serie "Enterprise" er til gengæld ikke særlig spændende... snøft...
1 december 2001, Los Angeles:
Vi var et smut i biffen i går (så Mulholland Drive, David Lynch film), ellers sker der ikke så meget lige nu. Der er kun en uge tilbage før eksamenerne begynder... Og der er ikke mere end et par dage til at forberede hvert fag.
En god ting ved Thanksgiving er at det har udskudt juletiden. Men nu nærmer den sig, jeg glæder mig allerede til at se juledekorationerne heromkring, jeg frygter det værste.
Og så har jeg endelig modtaget mit eksamens bevis fra Københavns Universitet, det tog dem kun 9 måneder...
Til forsiden